Christianssted

(St. Croix)

      Naar man paa Reisen til Vestindien har tilbragt 5-6 Uger fængslet til Skibets snævre Rum, da begynder Betragtningen af den uendelige ubegrændsede Havflade, som i Begyndelsen virkede saa velgjørende, at blive trættende, og man seer med Længsel den Dag imøde, da Matrosen fra Toppen af Masten forkynder "Land isigte". Vistnok frembryder en saadan Reise saa meget Nyt og Storartet, især for den, som første Gang betroer sit Liv til de skrøbelige Planker forat see sine Ungdoms Drømme bragte i Opfyldelse hinsides Verdenshavet, at man altid vil mindes den med Glæde; og det saa meget desto mere, nnar man er saa heldig at have et Skib, der som det stolte Barkskib "Triton" er berømt ved sine hurtige Farter og en Capitain, der som P...... viser sine Passagerer den største Forkommenhed. Man føler sig saa fri og uafhængig; det er som om hele Verden stod En aaben, og Sjælen gynger sig ligesom Skibet paa Forhaabningernes store Hav. Det er noget uudsigeligt Velgjørende og Opløftende at lade Tanken følge Blikket i det for Beskuelsen ubegrændsede Rum; det er som følte man sig det Uendeliges Ophav nærmere, og vi feile neppe, naar vi heri søge Kulden til mange af de ædle Sider ved Sømandens Character.

     Uagtet saaledes en Reise over Verdenshavet er rig paa Nydelser, som efterlader dybe og uforglemmelige Indtryk, hvad enten man om Dagen fordyber sig i Betragtningen af det mørkeblaa Hav med sin uendelige Rigdom paa Dyr af den forskjelligste Natur - Delphiner, der flokkevis tumle sig foran det hurtigseilende Skib, ligesom for at vise deres Bevægelsers utrolige Hurtighed, de graadige Haier, den utallige Hær af vandklare gjennemsigtige Phyllosomer, Pteropoder, Salper Meduser o. m. a., de forunderlige Goplepolyper, Dyr af den mest phantastiske Bygning, som ere voxede sammen omkring en hul Axe og danne hele fritsvømmende Kolonier, Physalier (Søblærer), Veleller, Porpiter, der ere endnu mere blaa end det Hav, hvori de svømme - eller man om Natten hengiver sig til Beskuelsen af et af de mest storartede Phænomener, som Naturen kan opvise: Havets Lysning (Denne mærklige Egenskab, hvorved Vandet som kastes iveiret, idet Skibet bevæger sig frem, seer ud som utallige lysende Gnister, eller hvorved undertiden hele Havet kommer til at see ud som om det flammede, har den nyere Tids Undersøgelser vist, hidrører alene fra utallige smaa lysende Havdyr (smaa Krebsdyr, Meduser og Infusionsdyr)), der ikke mindre end den stjernefyldte Himmel fremkalder vor Beundring, saa er det dog vistnok gaaet de Fleste ligesom Forfatteren af disse Linier, at den Dag staar som et lysende Punkt i deres Reiseliv, da Landet begynder at kunne skimtes i den fjerne vestlige Horizont.

     Den 3die Juni 1845 var en saadan Glædesdag for Passagererne ombord i "Triton", da vi sejlede langs med Nordsiden af St. Croix, hvor man efter at have naaet den vestlige meget bredere Deel af Øen, kan gaae ganske tæt ind under Land. Vi indaandede for første gang den for Tropelandene eiendommelige aromatiske Luft og glædede os ved Synet af den maleriske Kyst, hvor man tydeligt kunde kjende de enkelte Plantager med deres lysegrønne Sukkermarker, som her paa flere Steder (Især ved North Star) ligge paa Skraaningen af steile Bjerge. Da vi seilede omkring det nordvestlige Hjørne, kastedes Solen sine sidste Straaler paa Toppen af Bjergene, som her antage en imponerende Character, idet de høie nøgne Fjeldaase sænke sig brat ned i det dybe Hav. Kl. 10 kastede vi Anker udenfor Frederikssted. Alt, hvad vi havde læst om Tropenaturens Herlighed, traadte nu levende frem for vor Phantasie i den første Nats lyse Drømme.

     Da jeg for det Første skulde tage Ophold i Christianssted, begav jeg mig strax den følgende Morgen paa Veien hertil. Kongevejen eller den saakaldte Centerlinie fører os gjennem det frugtbare flade Land, som indtager den sydlige Halvdel af Øen. Man kjører som paa et Stuegulv i en Allee af Cocospalmer, hvis Blade skinne som Sølv, naar de sættes i Bevægelse af Søbrisen, som tilvifter os en behagelig Kølighed, af Mamaien med sine tætte mørke pyramideformede Krone, besat med smaa hvide vellugtende Blomster eller store kugelrunde Frugter, Kaalpalmen, hvis stamme ligner Sandsteenssøiler, Tameinden med en stor Krone af smaa lysegrønne Blade ligesom Acacien, mørke Oranger, tæt behængte med deres gyldne Frugter og mangfoldige andre Træer, som i høi Grad fængsle den Nyankomnes Opmærksomhed. Hvilket eiendommeligt Landskab aabner sig her for os! Det er som en eneste sammenhængende Sukkermark, der omgiver os til alle Sider; smukke Vaaningshuse rage frem ved deres høiere Beliggenhed; og hvor mange Vindmøller kunne vi ikke tælle omkring os til alle Sider og alle i Bevægelse. Det er som befandt vi os i et Land beboet af lutter Møllere, men Vindmøllerne betegne her den drivende Kraft af ligesaa mange Sukkerværker. I nogen Afstand fra disse sees ligesom en Regelmæssig lille Landsby (Negerbyen) af smaa grundmurede Huse, alle omgivne af, eller rettere ligesom begravede i, en Skov af alle Tropezonens Frugttræer. Mod Nord begrændses Sletten af jævnt skraanede Bjerge, som i to fremragende Punkter (Mount Eagle og Blue Mountain) hæve sig til 1100 Fod. Sukkermarker beklæde den hele Skraaning, kun Toppen indtages af Skov. Mod Syd danner Havet, der har en ligesaa mørk blaa Farve som Himmelvælvingen, den skjønneste Modsætning til de lysegrønne Marker. Kun høie lette Skyer føres af den uforanderlige Passatvind hen Øen og kaste en velgjørende Skygge snart hist Snart her over den solbeskinnede Egn. Man kan ikke let tænke sig noget mere smilende og venligt Landskab, end det som her frembyder sig for os paa denne altid grønne Ø, hvor der hersker en evig Sommer, og vi kunne ikke undre os over, at man har givet den Navn af "Vestindiens Have". Hvilken Travlhed og Virksomhed og hvilket Liv sees ikke overalt (Paa St. Croix leve omtrent 3 Gange saa mange Mennesker paa Qvadratmilen (6800) som i de bedst befolkede Dele af Danmark (2500))! Paa Markerne sees hele Geleder af Negere opkaste Jorden, ligesom Soldater, under Commando af Driveren, medens andre afhugge Sukkerrørerne eller bringe dem til Møllen; Forvaltere og Plantageeiere ride omkring og give Ordre; paa Veiene knage Hjulene af store Karrer under Vægten af de umaadelige Sukkerfade, som trækkes af 3-4 Spand Stude; Negerinder med høitopkiltede Kjoler bringe under Skjemt og Latter deres Grønsager tiltorvs paa store Trætruge, som de bære paa Hovedet, og hilse i Forbigaaende "How d’ye Massa". Man føres saaledes midt ind i Hjertet af det vestindiske Landliv, og for den Nyankomne var alt saa nyt og fremmed, at denne første Kjøretur gjennem "Vestindiens Have" har efterladt et uudsletteligt Indtryk.

     Naar man nærmer sig Christianssted bliver Terrainet merre bakket; man kommer forbi Gouvernørens Bolig (Bulowsminde), som ligge paa en Høide af c. 600 Fod, og tøt udefor Byen have de mæhriske Brødre deres Boliger og Bedehus (Friedensthal). Christianssted har en Smuk Beliggenhed ved en lille Bugt opad en jævnt stigende Bjergskraaning, der ligesom hele den Deel af Øen, der ligger øst for Christianssted, bestaaer af trapagtige Bjergmasser. Vort Billede viser kun den nordligste Deel af Byen og er taget fra Mount Welcome, hvorfra man seer ud over Bugten mod Vest. Forgrunden viser os den tropiske Character af Vegetationen, hvor Cocospalmerne rage frem med deres høie tynde Stammer, som i Toppen bære en Krone af store finnede Blade, der alle udgaae fra en eneste Endeknop, tilligemed Kerattoen (Agave Keratto), der udsender en kæmpemæssig Blomsterstand, ved Grunden omgiven af brede saftige aloeagtige tornede Blade. En Palmelund og Haver ligge mellem denne Bakke og Byens østligste Huse. Vi have Udsigt over den store men kun lidet dybe Havn (I 1850 indklareredes her 62 Skibe, hvoraf 21 vare danske og 25 amerikanske, i Alt paa 11,810 Tons), som kun har en smal og farlig Indseiling - en smal aabning i det Koralrev, som her danner en naturlig Molo. Kunstneren har her meget godt gjengivet, hvorledes Bølgerne skylle hen over den, naar det er Høivande; men ved Ebbetid rager den tildels op over Havfladen. Omtrent midt fot Byen dukker en lille Ø frem - Kayen kaldet - hvor Havnekapitainen har sin Bolig, omgiven af de tropiske Havers yppige Plantevæxt. Yderst sees Orlogsbriggen og længere inde et større og to mindre Skibe, som alle sikkert ere ladede med Sukker, Malas eller Rom, denne Øs eneste Udførselsgjenstande. Paa en lav fremspringende Klippe ligger Fortet med sine hvide skinnende Mure. I mellem dette og den lave Bygning, som øst for samme synes at være opført ud over Vandet, ligger en lille aaben Plads, som kaldes Fisketorvet. Store bunker af en gigantisk Conchylie tiltrækker sig vor Opmærksomhed, og vi genkjende i den Kæmpe-Vingesnækken (Strombus gigas), som man saa smagløst anvender som Rabatter i vore Haver. Negere, som ere vendte hjem fra denne farlige Fangst - de optage dem ved Dykning fra Bunden af Havet, hvor talrige graadige Haier lure paa Rov - ere beskæftigede med at udtage Dyrene, thi, "Conch" udgjøre en ikke uvæsentlig Deel af den farvede Befolkning daglige Føde. Høiere oppe paa Torvet have vi Leilighed til at gjøre bekjendtskab med en Mængde af Dybets Beboere, en Utallighed af Fisk, der kun have meget ringe Lighed med dem vi kjende fra vore Vande, og frembyde en saadan Formrigdom og Farvepragt, at vi maae erkjende at de tropiske Have i deres Naturfrembringelser ikke give Landet noget efter. Vi see her de saakaldte Grunts (Haemulon elegans, formosum, xanthopteron) med parallele guldglindsende Linier paa en metalblaa eller Sølvgrund; Papagøiefisken (Parrot-fish, Scarus caerleus), der er blaa med hvide Øine og har et verticalt Profil; Doctorfisken (Acanthurus chirurgus, coeruleus) saaledes kaldet formedelst en glasagtig Lancet ved Halen; King mullet (Upeneus Maculatus) rødgul med 3 sorteblaa Pletter paa hver Side (Ogsaa kaldet Goatfish paa Grund af nedhængende Skjægtraade); forskjellige arter af Snappers (Mesoprion): M. chrysurus med et bredt gult Baand paa hver Side, M. cynodon med 6 mørke Tverbaand, der see ud som om de vare formede af det reneste sølv med opalagtigt Reflex af Purpur paa Ryggen og Guld paa Siderne.

     Paa den anden Side af Fortet see vi Bygninger, som høre til Toldboden. Den Kirke, som ligger nærmest, benyttes ikke mere saadan, men til Bageri for Kasernen. Imellem denne og den "ny Kirke" sees en større Bygning rage frem med en Altan midt paa Taget. Det er Gouvernementhuset. I Baggrunden viser sig den mod Nordvest fremspringende Deel af Kysten, som ligger mellem Christianssted og Saltriver Bay. Landet hæver sig fra Kysten jævnt skraanende op imod en lav Bjergkæde med bølget Overflade (den bestaaer af Koralkalk) og overalt indtaget til Sukkerdyrkning. Plantagen La Princesse rager frem med sin smukke toetages Bygning og en Vindmølle paa hver Side. Langt imod Vest skimtes Møllen af Plantagen Judith Fancy. Allerbagest sees de høie Toppe af Mount Eagle og Blue Mountain.