St. Thomas

Seventeenth Century Ambience of St. Thomas

Den lavere Deel af Byen.

   Dette Billede er udført efter en Daguerreotyp og taget fra den midterste af de tre fremspringende Bjergskraaninger, opad hvilke Byen ligger. Man seer imod Sydøst ud over den lavere Deel af Byen og Havnen. Den Gade, som indtager den midterste Deel af Billedet, er den første Tværgade til Høire ("Nygade"), naar man fra Toldboden gaaer opad Hovedgaden. Til Venstre i denne Gade sees den hollandsk-reformerte Kirke, som blev opført 1844-46. Den store Bygning, som ligger til Høire i Enden af Gaden er Apotheket. Lidt længere til Høire og noget nærmere Tilskueren sees Taget (fra Siden) af de Mæhriske Brødres Bedehuus. Til Venstre bag den hollandsk-reformerte Kirke træder en stor Bygning frem med fladt Tag, det saakaldte Ishuus, som forsyner Beboerne med den nu i alle store tropiske Byer uundværlige Artikel, som dets Navn betegner. Endnu længere til Venstre sees den vestlige Side af Bonelli's store Hotel og foran dette, adskilt fra samme ved en med Træer bevoxet aaben Plads, Fortet, let kjendeligt ved sit Taarn og sine høie Mure; foran dette rager Taget og den sydligste Ende af Kasernen frem. Vest for denne ligger Toldbodbygningerne. I Baggrunden sees den herlige Havn med talrige Skibe, begrændset, mod ØST af det saakaldte Flagbjerg, som hæver sig til en Høide af 934 Fod, og mod Vest af en smal fremspringende Landtunge, der ved Cowell's Batteri stiger til 275 Fod. - Ved Betragtningen af Bygningerne paa dette og det foregaaende Billede af St. Thomas er det især Tagenes Form og Mangelen af Skorstene paa de fleste Hovedbygninger, som er os paafaldende. Tagene ere enten en fuldstændig Platform, eller de ere kun lidet skraa og bestaae fordetmeste af sorte Skiferstene, som ere meget nøie forenede. Tagene spille nemlig en vigtig Rolle i Husenes Vandforsyning; thi Regnvandet maa her erstatte Floder og Brønde; det føres fra de om Taget løbende Render gjennem Rør til murede Cisterner. Skorstene ere overflødigede, da Kjøkkenet som oftest ligger i en særegen lille Bygning.

I den Deel af Byen, vi her have for os, ligge de store Magasiner or Boutiker, og vi kunne her fra den tidlige Morgen til Kl. 3 see den samme Færsel og travle Virksomhed som i Europas største Handelsstæder; men vi finde desuden en mere broget Blanding af Mennesker af alle Farver og alle Racer og høre de forskjelligste Tungemaal mellem hverandre. Den velhavende Kjøbmand har sin Bopæl i den høiere liggende Deel af Byen (see det foregaaende Billede af St. Thomas), hvor der tindes mange smagfulde Bygninger. Man har her en frisk Luft og en herlig Udsigt ud over Havnen. Disse Huses lndre bærer Præget af Comfort og Luxus. Gulvene ere ofte saa skinnende blankt polerede, at man næppe nænner at træde paa dem, og undertiden sammensatte af forskjellige Slags Træ (Mahogny, Greenheart, ) Bloodheart). Meublementet er smagfuldt, men ikke forskjelligt fra det, som findes i vore rige Huse uden ved talrige Gyngestole og et stort Buffet, rigeligt udstyret med Glas af alle Slags of Karaffer. Gyngestolene ere for Creolerinderne omtrent det samme som Strikketøiet for vore Damer; i dem tilbringe de Eftermiddagen gyngende og converserende med Hænderne i Skjødet. Hvor vilde Tropezonens Skjønne ikke falde i Forundring ved at see de Berliner og Wiener Damer paa de offentlige Forlystelsessteder ivrigt strikkende med et gigantisk Ølglas foran sig ! Buffettet er ligesaa uundværligt for Herrerne som Gyngestolene for Damerne; thi i dette excessiv hede Klima maa Tørsten naturligviis staae i Forhold til Transpirationen, Karaffernes spirituose lndhold blandes med Vand af Cisternerne, som henstilles i smaa Vandkølere i de aabne Vinduer. Som oftest benyttes desuden ls til at give Vandet en større Kølighed.) I Soveværelserne, som ligge i den øverste Etage, overraskes vi ved colossale Mahogni Himmelsenge, saa store, at hver Seng synes at danne et eget lille Værelse, men meget hensigtsmæssige, da man ellers neppe vilde være island til at aande under det til alle Sider tæt omsluttende Mosquitonæt. De fleste af den brogede Skare Tjenestetyende, Negere og Mulatter, som ere nødvendige ved en stor Husholdning i Vestindien - thi Arbeidet er her meget fabrikmæssigt fordeelt, og troe ikke, at man faaer en Pige til at udføre en Husgjerning, som ligger undenfor hendes Departement, – boe i en egen lille Bygning.

    For at give en Forestilling om St. Thomas Betydning som Handelsstad skulle vi kun bemærke, at den i Gjennemsnit i de sidste 10 Aar har været besøgt af 2,194 Skibe aarligen med en Drægtighed af 79,361 Commerce Læster, og at Værdien af den aarlige Indførsel anslaas til 12 Millioner Rdlr., hvoraf omtrent Halvdelen kommer fra England (især Liverpool), 1/5 fra Nordamerika og Resten fra andre Steder (Hamborg, Flensborg, Havre, Bordeaux, Marseille, Malaga, Genua). Her findes c. 50 store Importhuse, af hvilke de fleste , ere engelske, franske og tydske, men kun faa danske. St. Thomas er Centralpunktet for den Dampskibsfart, som siden 1835 har været i Gang mellem-Southampton og Vestindien. Grunden til St. Thomas's Handel blev lagt under det saakaldte Brandenburger Compagnie, som 1685 fik et udstrakt Handelsprivilegium og fornemmelig bestod af Hollændere; men den betydelige Høide, hvortil den senere hævede sig, og hvorpaa den nu siden 1820 har holdt sig omtrent uforandrel, skyldes fornemmelig Danmarks Neutralitet under de langvarige Krige, som til forskjellige Tider standsede Handelsforbindelsen mellem de større Magter - først den nordamerikanske Frihedskrig og senere Krigen mellem England og Frankrig 1793-1807-, da de neutrale danske Skibe havde stor Fordeel ved at føre Provisionsvarer, som de havde indtaget i Nordamerika til de franske og spanske Øer og derfra indtage Colonialvarer, som over St. Thomas gik til Europa. Desuden fandt Kaperne her et beqvemt Afsætningssted for deres Ladninger, og denne Havn var ogsaa et vigtigt Udgangspunkt for den ved en fordærvelig Colonialpolitik fremavlede Smughandel paa de spanske Colonier. Dog vilde St. Thomas ikke have været island til at benytte sig af disse heldige Conjuncturer, hvis den ikke 1782 havde erholdt en udstrakt Handelsfrihed for danske Skibe og siden 1815 for Skibe af alle Nationer, som nu kun svare en meget lav Transittold (1-1/2 p.C. af Varernes Værdi).